Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Whisky

Vi har whisky fra hele verden, og whiskyens verden er stor. Vi har whisky både fra både Skotland, USA og Sydfyn. Whisky er en gammel drik og meget traditionsbunden. Vil du vide mere om whisky, hvordan det bliver fremstillet, hvad Bourbon er, hvad Single Malt Whisky er og meget andet spændende viden om den gyldne drik, så se mere under vores store udvalg af Whisky. Har du brug for hjælp til valg af whisky, så ring til os på 9753 1079, så finder vi den whisky, du søger.   


Hvordan laver man whisky?

Whisky bliver gæret på korn, hvorefter den destilleres. Væsken skal være på minimum 40 % for at kunne kaldes whisky. Brug af kornsort er der til gengæld ikke nogen regel for, valget er op til den enkelte producent. Den destillerede væske lagrer typisk på egetræsfade, som giver masser af smag til whiskyen. 

Alderen på whisky bliver defineret efter, hvor længe den er fadlagret. Det er derfor en god rettesnor i forhold til at vide, hvor meget fadlagringen har påvirket whiskyen og tilført smag. Derfor skal man kigge på alderen på flasken og ikke, hvor længe den har været tappet på flaske, for kvaliteten er altså dybest den samme.

Single Malt Whisky

Single malt er whisky fra ét destilleri og ét batch, hvor der kun bruges én type maltet byg. Står der ikke Single Malt på flasken, så kan du godt antage, at indholdet består af whisky fra flere fade og fra flere høstår. Blendet er lavet, så det færdige produkt får den smag, whiskyen skal have, så den smager som den skal i forhold til det whisky-destilleri, der laver den. Den indeholder sikkert også whisky fra flere destillerier. Langt de fleste skotske, irske og canadiske whisky bliver solgt som del af et blend. Amerikanske blends kan endda indeholde neutral spiritus. 

Skal man drikke whisky med is?

Eller det, man fra filmens verden kender som ‘on the rocks’. Det lyder smart at bestille, men man skal helst undgå at putte isterninger i sin Whisky. Det nedkøler naturligvis whiskyen, men når væsken bliver afkølet, dæmper det samtidig de aromaer, der er i whiskyen. Og det er altså en skam. Derudover fortynder det whiskyen efterhånden som isterningerne smelter, og det bliver altså til meget mere end nogle få dråber i de sidste mundfulde. Så medmindre du virkelig ikke kan lide din whisky, skal du nyde din whisky, som den er direkte fra flasken.

En god flaske whisky kan du til gengæld med fordel nyde ren, eventuel tilsat et par dråber vand. Det får nemlig whiskyen til at 'åbne sig', så du får flere smagsnuancer frem, og den smager af mere. Det skyldes ikke mindst, fordi der frigives flere duftstoffer. Det er en lidt teknisk udredning, men kort forklaret, så holder alkoholmolekyler fast i duftmolekyler, hvis alkoholprocenten i whiskyen er høj. Når whiskyen fortyndes med en lille smule vand, sænkes alkoholprocenten i glasset, og væsken frigiver flere duftmolekyler, som rammer dig i næsen. Menneskets smagsindtryk bliver i høj grad påvirket af de duftstoffer, næsen opfanger, så nydelsen bliver større.

Hvad er Bourbon whisky?

Bourbon er primært lavet på majs. Bourbon er lavet på et mash, der består af minimum 51 % majs, og det er lagret på nye, brændte egetræsfade. Majs har et højt sukkerindhold, og det skaber en karamellisering, som er med til at give bourbon den distinkte sødme, du finder i en Bourbon. Maltwhisky derimod skal være minimum 51 % maltet byg. Du kan også drikke ‘rye’, som så til gengæld er minimum 51 % rug. 

Husk, vi forhandler de gode whisky-glas fra østrigske Riedel. Find Riedel Vinum Single Malt her.

Køb billet til vores smagninger