Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling


2015 Gratallops V de Vila, Priorat, Alvaro Palacios

2015 Gratallops V de Vila, Priorat, Alvaro Palacios

420,00 DKK

Topvin lavet på 65% Grenache Noir og 35% Carignan. Vinen passer til mørkt kød, kraftige ost, og krydrede retter. 6 flasker leveres i trækasse. Vin er allokeret.
 

Model/Varenr.: 5355
stk.

Kategori: Det perfekte vinglas

Varer
Pris
Note
Antal

Topvin lavet på 65% Grenache Noir og 35% Carignan. Vinen passer til mørkt kød, kraftige ost, og krydrede retter. 6 flasker leveres i trækasse. Vin er allokeret.

Alvaro Palacio er om nogen synonym med den nye generation i Spanien, og hans prestigevin l´Ermita er sammen med Pingus og Vega Sicila blandt de førende spanske kultvine.
Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja. Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev
uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.
Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.
I 1990 købte Alvario sin første vinmark, Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l'Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder.
Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.
Gratallops er en mindre landsby i udkanten af Priorat. Her har Alvaro opkøbt 7,2 ha jord fordelt over vinmarkerne La Baixada, Coll del Corral, Obagues, la Capella, Manyetes, Mas d’en Pallares, Coll de Falset, Cinta, Socarrats og Ermites. Vinmarkerne er fordelt over en række stejle terrasser, som har en nord/ østlig eksponering. Denne eksponering nedsætter mængden af sollys samtidig med, at vinmarkerne udsættes for en kølig brise ind fra havet. Dette nedsætter såvel den phenoliske modning som sukkermodningen. Dette ville være et kæmpe problem i et nordligt beliggende vindistrikt, men er en stor fordel i Priorat, da det giver druerne mulighed for at udvikle mere komplekse phenoler samtidig med, sukkermodningen holdes tilbage, hvilket giver en vin med en højere syre og lavere alkohol og dermed også en bedre balance.

Alle druer håndplukkes selvfølgelig. Når de ankommer til vineriet, sorteres de, inden de afstilkes. Herefter presses de nænsomt, og mosten lægges på egefade, hvor gæringen finder sted som en spontangæring, mens der dagligt foretages pigeage. Efter gæringen lægges vinen på nye franske egefade i 16 måneder, inden den tappes på flaske uden nogen former for filtrering.

Type Rødvin
Årgang 2015
Indhold 75 cl
Alkohol 14,5
Land Spanien
Område Priorat
Vinhus Alvaro Palacios
Køb billet til vores smagninger