Gratis fragt ved 999,-

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling


2010 Domaine Clarendon Syrah, Clarendon Hills

2010 Domaine Clarendon Syrah, Clarendon Hills

350,00 DKK

 2003 kaldte Robert Parker Roman Bratasiuk for en af verdens absolut bedste winemakere, og i 2005 blev Clarendon Hills medtaget som en af kun otte australske vingårde i samme Parkers bog over verdens bedste vingårde.
Egentlig er Roman ikke meget for journalister – og specielt ikke de australske, som han i udstrakt grad anser for at være købt og betalt af de tre største australske vinfirmaer. Netop derfor er den udenlandske anerkendelse ekstra vigtig for ham.
Hvad er det så, der gør, at Clarendons vine er så meget bedre end de australske kollegaers? Som altid er svaret mangfoldigt. Først og fremmest er Clarendons vinmarker tilplantet med ekstremt gamle vinstokke, hvoraf Grenache, Syrah og Cabernet Sauvignon stokkene er mellem 60 og 75 år gamle. Endvidere ligger vinmarkerne i op til 310 meter over havets overflade, hvilket sammen med den kølige brise, der blæser ind fra det Tasmanske Hav, forsinker den phenoliske modning af druerne, hvorved vinen opnår større kompleksitet og langt bedre syrebalance.

Model/Varenr.: 5252
stk.

Kategori: Det perfekte vinglas

Varer
Pris
Note
Antal

I 2003 kaldte Robert Parker Roman Bratasiuk for en af verdens absolut bedste winemakere, og i 2005 blev Clarendon Hills medtaget som en af kun otte australske vingårde i samme Parkers bog over verdens bedste vingårde.
Egentlig er Roman ikke meget for journalister – og specielt ikke de australske, som han i udstrakt grad anser for at være købt og betalt af de tre største australske vinfirmaer. Netop derfor er den udenlandske anerkendelse ekstra vigtig for ham.
Hvad er det så, der gør, at Clarendons vine er så meget bedre end de australske kollegaers? Som altid er svaret mangfoldigt. Først og fremmest er Clarendons vinmarker tilplantet med ekstremt gamle vinstokke, hvoraf Grenache, Syrah og Cabernet Sauvignon stokkene er mellem 60 og 75 år gamle. Endvidere ligger vinmarkerne i op til 310 meter over havets overflade, hvilket sammen med den kølige brise, der blæser ind fra det Tasmanske Hav, forsinker den phenoliske modning af druerne, hvorved vinen opnår større kompleksitet og langt bedre syrebalance.
Vinstokkene er upodede, da man i de sandede og stenede jorde i McLaren Vale ikke har haft problemer med phylloxera. Disse vinstokke er relativt sjældne, da 98% af alle verdens vinstokke er podet. Samtidig er det også sundere vinstokke, som giver en langt større smagskompleksitet og fortolkning af deres terroir.
Både Roman og hans søn er store tilhængere af fransk vin, hvorfor de årligt besøger nogle af verdens bedste producenter af Grenache, Syrah og Cabernet Sauvignon for at hente inspiration til arbejdet på vingården. Det betyder blandt andet, at Clarendons vine udskilles i enkeltmarks vine i stedet for, som det er kutyme for selv de største vine i Australien (Penfolds Grange kommer f.eks. fra forskellige marker, der ligger på en distance, der svarer til Medocs længde gange fem) at blande mosten fra de forskellige marker. Endvidere lagres Clarendons vine på franske 228 liters bourgognefade og ikke på amerikansk egetræ, som der ellers er tradition for i Barossa Valley. Og sådan kunne man egentlig blive ved – der kunstvandes ikke, vinstokkene gror som bushwines etc. Og så er der naturligvis alle de små ting i det daglige arbejde, som gøres anderledes på Clarendon, og som også bidrager til skabelsen af nogle af Australiens absolut bedste vine.

Domaine Clarendon er en af Clarendon Hills' højstbeliggende vinmarker, lige ved bredden af Onkaparinga River George med udsigt over Gulf St. Vincent.

Mosten gennemgår en form for semi carbonmaceration, hvor druerne først gæres ud i hele klaser, inden grøden af vin og drueskaller presses og den rene - delvist udgærede - juice returneres til 50% nye franske egetræsfade for afslutte den sidste del af gæringen. Dette medfører, at vinen får en mere ligefrem frugt og færre bitre tanniner. Vinen lagres efterfølgende i 18 måneder, mens den malolaktiske gennemføres. Afslutningsvist aftappes vinen uden klaring eller filtrering.

Type Rødvin
Årgang 2010
Indhold 75 cl
Alkohol 14,5%
Land Australien
Område McLaren Hills
Vinhus Clarendon Hills
Anmeldelser 5 stjerner i Berlingske Tidende: POTENT AUSTRALIER NÅR DET ER BEDST,

Kunder der har købt dette produkt har også købt

HER KØBER DU BILLET TIL SMAGNINGER