Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Priorat

Priorat er en lille spansk vinregion, som hører under Catalonien i det nordøstlige Spanien, og ligger tæt på Barcelona. Jordbunden - Ilicorella - er en mørkebrun quartz i skiferform, hvilket gør de komplekse vine fra Priorat til noget helt specielt. Dens takkede overflade glimter i solen, og gør de bedste vine fra Priorat til ”mineralbomber”. Selvom der kun falder lidt nedbør i Priorat, så er jordbunden fugtig og kølig. Vinstokkenes rødder kan trække ned gennem sprækker i skifferen og finde vand. Granacha fra de kølige vinmarker udgør rygraden i de fleste seriøse Priorat-vine, men også Carinena er udbredt i Priorat. Hos Pedersborg Vin finder du Priorat-vine fra Alvaro Palacios: Camins del Priorat, Les Terrasses, Gratallops V de Vila og Finca Dofi.


Området Priorat og historien

Før 1990 var Priorat næsten glemt bag de svimlende foldebjerge, Sierra de Montsant. Priorat dækkede dengang cirka 600 ha vinmarker, og udbyttet var rustikke og rosinagtige vine. I 1989 kom fem mesterlige vinteknikere til vinbyen Grattalops, blandt dem var Alvaro Palacios. De så potentialet i vinproduktion i Priorat, og de plantede vinmarker med blandt andet Syrah og Cabernet Sauvignon. Derudover renoverede de på de i forvejen meget gamle vinmarker med Garnacha og Carinena (Grenache og Carignan). Det er de fem mestre fra Priorat, som i dag er med til at producere de spændende, fine og dyreste vine i Spanien. I dag er der omkring 70 bodegas og 2.000 ha vinmarker i Priorat.

Køb billet til vores smagninger