Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling


2021 Cava Essential Púrpura, D.O. Cava de Guarda Superior Reserva, Juve Y Camps

2021 Cava Essential Púrpura, D.O. Cava de Guarda Superior Reserva, Juve Y Camps

200,00 DKK

Cava lavet på de klassiske Cava-druer Xarel·lo, Macabeo og Parellada, som vinificeres hver for sig i temperaturstyrede ståltanke. Derved bevarer vinene deres rene og friske karakter. Kun de mest udtryksfulde og balancerede vine bliver nøje udvalgt til Essential-serien. Efter aftapning på flaske gennemgår vinen andengæring og lagring på bermen i husets kældre, hvor den udvikler kompleksitet og finesse. Essential Púrpura modner minimum 24 måneder på bærmen for at opnå sin karakteristiske dybde og elegance.

Smuk gylden farve i glasset og en fin, perlende mousse. Duften byder på elegante noter af hvide blomster, citrus og stenfrugt, fint understøttet af diskrete autolysenoter som ristede mandler og brioche. Smagen er forførende og kompleks med nuancer af appelsinblomst, moden hvid fersken, frisk citrus og smørbagt brioche. En lang, harmonisk eftersmag afrundes med en elegant, mineralsk finish.

Perfekt som aperitif, på terrassen eller til retter med fjerkræ, skaldyr, charcuteri, pasta, pizza mm. 

Om Juvé y Camps – kendt for Cava i særklasse
Juvé y Camps er blandt Spaniens mest anerkendte Cavahuse og har produceret vin i over 200 år. Siden 1921 har familien specialiseret sig i mousserende vine efter den traditionelle metode – præcis som i Champagne. Druerne kommer udelukkende fra egne marker i Penedès og høstes udelukkende i hånden. Kun den fineste most anvendes, og vinene filtreres nænsomt for at bevare mest mulig aroma og karakter.

Juvé y Camps var blandt de første til at introducere en mere tør og kompleks Cava, hvor kvalitet og lagring var i højsædet. Deres ikoniske Reserva de la Familia satte en ny standard og ændrede hele markedets opfattelse af Cava – fra sød hverdagsvin til tør, elegant luksus. I dag betragtes Juvé y Camps som pioner og fanebærer for seriøs Cava med dybde, finesse og terroir.

Model/Varenr.: 6906
stk.
Type Cava
Årgang 2021
Indhold 75 cl.
Alkohol 12,0%
Land Spanien
Område Penedes
Vinhus Juve Y Camps

Kunder der har købt dette produkt har også købt

Køb billet til vores smagninger