Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Portugisisk Hvidvin

Portugal laver skønne hvidvine, og hos Pedersborg Vin har vi Portugisisk hvidvin fra Quinta de Soalheiro, som ligger i Melgaco i det nordlige Portugal, helt op mod grænsen til Spanien. Her ligger vinregionen beskyttet mod vind og vejr af bjergene i området. Portugal har deres egen grønne drue, som hedder Alvarinho, og Protugisisk hvidvin er både rene Alvarinho-vine og blandet med blandt andet Loureiro-druen.


Alvarinho-druen og det solrige Portugal

Den bjergrige region i det nordlige Portugal sikrer en optimal kombination af livgivende regn og de rigtige temperaturer, samtidig med, at druerne får rigeligt med sollys. Derfor trives druerne godt og giver levende og elegante vine, som er blevet kendetegnende for vin-regionen. Det var her i området, at João António Cerdeira plantede de første Alvarinho-vinstokke i 1974. En drue, der er særlig for Portugal og landets 'egen' drue. I dag er Quinta de Soalheiro et familiedrevet vinhus, som producerer fantastiske vine under nuværende manager Maria Palmira Cerdeira og hendes børn, Maria João Cerdeira og António Luís Cerdeira, husets Winemaker.

Navnet ’Soalheiro’ betyder meget passende "et solrigt sted" og er en reference til det portugisiske klima, som vinstokke elsker og masser af sol resulterer i gode vine. Bjergenes beskyttelse og en granitholdig jord sikrer optimale forhold.

Høst og Alvarinho-druen

Når det er høst, bliver druerne plukket i små kasser for ikke at tage skade, og bringes straks efter plukning til vineriet. Her ligger de køligt i 48 timer, inden de presses til most. Alvarinho-druen er en ældre druetype, som har vist sit værd igennem mange år. Her er den grundlaget for mange vine i hele Vinho Verde-regionen. Druen har en meget karakteristisk floral og frugtig profil med noter af lindetræ, fersken, grape og æble og er perfekt i en klassisk, frisk Vinho Verde. Faktisk er druens kvaliteter så eftersøgte, at den også eksporteres til mere sydlige himmelstrøg i Portugal, hvor de indgår i kombination med lokale druer.

Køb billet til vores smagninger