Gratis fragt ved 999,-

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Argentinsk Hvidvin

Vi har vores egen samarbejdspartner i Argentina, som vi importerer sprøde og frugtige hvidvine direkte fra. Vinhuset Fabre Montmayou producerer grønne druer i både Mendoza og Patagonien. Vinhuset Fabre Montmayou er en af Argentinas bedste vinproducenter og er internationalt anerkendt for kvaliteten af deres vine. Se vores hvidvine fra Argentina herunder og læs mere om vinproduktion i Argentina nederst. 


Om Argentinske druer og produktion af argentinsk hvidvin 

Mange af vores argentinske hvidvine hos Pedersborg Vin importerer vi direkte fra vinhuset Fabre Montmayou, som vi i 20 år nu har været vores faste samarbejdspartner. Vi er glade for deres hvidvine, og det er vores kunder heldigvis også. Fabre Montmayou Winery er i dag særdeles anerkendt for deres argentinske Malbec-vine, som vinhuset adskillige gange har høstet stor anerkendelse for internationalt. Fabre Montmayou laver også spændende og frugrige hvidvine, som bliver dyrket i flere regioner i Argentina, og vi har hvidvine fra både Mendoza og Patagonien i vores sortiment. Vi er både stolte over og ydmyge over, at vi er eneforhandler af disse argentinske herligheder i Danmark. 

Klimaet og modningsprocessen

Andesbjergene er grunden til, at Argentina har exceptionelt gode forudsætninger for at fremstille fantastiske vine. Andesbjergene fungerer nemlig som en barriere mod de fugtige vinde fra Stillehavet. Kontinentalklimaet betyder mange solskinsdage med meget intensivt sollys, og der er store udsving på nat- og dagtemperaturerne. Dette giver gode betingelser for druerne, og kontinentalklimaet er således med til at sikre optimal modning, som giver en lang modningsproces for druerne, på grund af især de kolde nætter. Konsekvensen af det argentinske klima giver øget kompleksitet til vinene, højere koncentration og mere intens smag. Så stillehavsklimaet og marker, der ligger i læ for stillehavsvindene, er de vigtigste faktorer, som er med til at gøre Argentina til et fantastisk vinland, også når det kommer til hvidvin. 

Argentinsk vintradition

Argentinsk vin er for alvor kommet på verdenskortet, og det er ikke uden grund. Argentina har haft en vinkultur siden 1500-tallet og er i dag et af verdens største vinlande med 202.000 hektar vinmarker. Argentina er primært kendt for deres produktion af rødvine, men deres vinproducenter bruger deres årelange erfaring og laver også rigtig spændende hvidvine. 

Argentina er inddelt i ti vinregioner, som er koncentreret i den vestlige del af landet, fra Cafayatedalen i nord til Patagonien i syd. Vinmarkerne er placeret på ørkenagtige bjergskråninger i mellem 300 og 1.600 meters højde beliggende ved foden og i læ af Andesbjergene. Luften er ren og så godt som fri for forurening. Der falder meget lidt nedbør i området, mellem 150 og 300 mm om året, og derfor er vinproducenterne nød til af benytte sig af vandingskanaler med vand fra bjergbække og floder fra Andesbjergene. 

Hvidvin fra Mendoza

Fabre Montmayous vinmarker er primært beplantet med Chardonnay-stokke på deres vinmarker i Tupungato og Lujan de Cuyo i Mendoza. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 20 år og de producerer 45 hl most per ha.
Høsten i Argentina foregår fra omkring den 20. februar til den 1. marts. Høsten foregår manuel og druerne samles i små kurve med 20 kg i hver, for ikke at beskadige druerne. Omhyggelig sortering udføres ligeledes manuel forud for vinfremstillingen, med henblik på at udvælge de bedste druer til mosten. 20 % af mosten gæres på franske egetræsfade, og 80% af mosten gæres i rustfri ståltanke ved en kontrolleret temperatur på 14 ° - 16 °C.

Hvidvin fra Patagonien

I Patagonien er klimaet koldt og druer, der vokser bedst i et koldt klima, når deres ypperste i Patagonien, det er en optimal vinregion. Her dyrkes både Chardonnay og Semillon og vinenen er både rene Chardonnay og en blanding.

HER KØBER DU BILLET TIL SMAGNINGER