Gratis fragt ved 750,-

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Om os

 

Uddannet som købmand og efter en hel masse år i foderstofbranchen har jeg besluttet at forfølge min drøm:

En spændende vinrejse i efteråret 1999 til Spanien blev startskuddet til den vinforretning, vi åbnede den 4. august 2000 i meget spændende omgivelser.

Et par år forinden havde jeg det held at kunne købe "Pakhuset", som nu er vort logo. Pakhuset har historisk værdi for mig, idet min far, som var købmand i bygningen på den anden side af vejen i årene 1934-1977, byggede det omkring 1946-1947 til korn og foderstoffer: Huset er meget solidt bygget af de bedste materialer, som kunne fremskaffes på det tidspunkt, og det rummer bl.a. butik, et stort lager/udstillingslokale og kælder med mange små rum.

Det pommerske fyr er i sig selv en smuk ramme om vinene og i kælderen har en lokal smedemester lavet flotte smedejenslåger.

Efter en vinsmagning med argentinske vine i København tog vi på en vinrejse til Argentina/Chile med Flemming Hvelplund som guide. Vi besøgte det argentinske vinhus Fabre Montmayou, hvorfra vi siden år 2000 importerer spændende vine. Sammen med de argentinske vine er vores vinhus fyldt med vin af høj kvalitet fra hele verden.

Vi har et nært samarbejde med vinproducenter rundt i verden, og vi har besøgt alle de vinhuse, vi importerer fra. Vi søger altid efter mindre vinhuse, der kan levere seriøs vin i verdensklasse. 
 Ud over vores egen import af vine fra Argentina (Fabre Montmayou), Australien (Whistler Wines), Sydafrika (Rietvallie) og Tyskland  (Valckenberg og Schloss Johannisberg),  er vi en del af det landsdækkende netværk, Vinspecialisten. Du finder os under Vinspecialisten Skive.

Som kunde hos Pedersborg Vin får du en professionel, kvalitetsbevidst og venlig rådgivning. I webshoppen kan du bestille det antal flasker, du ønsker. Vi sender lige fra gaveæsker med vin, øl og chokolade til store partier med vin. Kommer du i butikken i Hindborg, har vi altid smagsprøver på vin, cognac eller whisky.
Det skulle glæde os at få besøg!

Med venlig hilsen
Peder Christensen
Indehaver

KØB ÅRETS JULEVIN 2017