Gratis fragt ved 999,-

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Chateau de Cayx

Château de Cayx ligger i hjertet af Cahors-distriktet, og slottet kan spores helt tilbage til det 15. århundrede, hvor det oprindeligt blev bygget for at være kontrolinstans for sejladsen på Lot-floden. Slottet ligger på skråningen af en bakke, med en skøn udsigt til Lot-floden og den lille landsby Caïx, der ligger i Luzech-kommune. Det er vel unødvendigt at fortælle om den danske forbindelse til slottet. Vinene fra Cayx er kun blevet bedre med årerne og især vores royale smagekasse er en sællert. Se vores vine fra Château de Cayx herunder.


Lækker fransk vin med dansk islæt

Dronning Margrethe og Prinsgemalen købte i fællesskab Château de Cayx tilbage i 1974, hvorefter de pågebyndte en ret omfattende renovering. Prinsgemalen, der kommer fra området, var en stor kunstelsker, og han har igennem årene genskabt den autentiske arkitektoniske arv. Med stort initiativ fra Prins Henrik har Château de Cayx nu genvundet sine imponerende 21 hektar store areal vinmarker, der ligger ideelt mod syd og ned mod en bugt på Lot-floden. Vinmarkerne er gradvist genplantet siden 1975, og derfor har Château de Cayx's vinstokke en gennemsnitsalder på omkring 25 år.

Vine fra Cayx i super kvalitet

Vinene fra Château de Cayx har taget et stort spring op ad kvalitetsranglisten siden 2007, hvor man ansatte den unge ønolog og winemaker Alexandre Gélis. Alexandre Gélis var manden for at kunne spotte det store uudnyttede potentiale i Château de Cayx, og han har siden han startede som winemaker på slottet arbejdet målrettet og i samarbejde med Prinsgemalen mod en strammere styring og forbedring af slottets forskellige vine. Og det er lykkedes til fulde og det kan man smage for sig selv i Château de Cayx’ seneste årgange. Vinene er kort og godt benchmark for, hvor langt man kan nå med den rette tankegang og målsætning og med de rette folk på opgaven, uden at gå på kompromis med det autentiske og lokale særpræg. 

Chateau de Cayx har en flot hjemmeside, du kan finde via linket.

HER KØBER DU BILLET TIL SMAGNINGER