Gratis fragt ved 999,-

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Chilensk Rødvin

Vores chilenske rødvine kommer fra Viña Errazuriz. Vinhuset er uden tvivl det mest anerkendte og populære vinhus i Chile og er i dag verdenskendt for deres vine, der har fået masser af anerkendelser internationalt. Alle druerne til vinproduktionen kommer fra de 350 ha vinmarker, som Viña Errazuriz selv ejer og i dag produceres over 4 millioner flasker vin årligt. Eksportandelen er på 90 %, og det er vi glade for, så vi kan få lov at nyde de skønne druer, der så vidt muligt dyrkes økologisk. Errazuriz laver vine med stor personlighed, og sjælen og karakteren fra den chilenske jordbund smager man i vinen.     


Vinhus i verdenseliten

Vinhuset Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano. Han started med at købe et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen, så det krævede masser af hårdt arbejde, investeringer og en god forretningssans. Han havde også store visioner med sin investering og det resulterede da også i en verdensklassemark. Viña Errazuriz ejer i dag 350 ha vinmarker og producerer årligt over 4 millioner flasker. Eksportandelen er meget høj, nemlig på 90 %.

I dag ejes og drives Viña Errazuriz af femte generation efter den visionære grundlægger Eduardo Chadwick. Visionerne er intakte, og den dynamiske ejer er måske nok Chiles mest ambitiøse vinperson og vil ikke blot nøjes med at producere Chiles bedste vin. Han har også som sit mål at producere vine, der er blandt de hundrede bedste vinkøb i verden, set ud fra både pris og kvalitet. 

Bæredygtig vinproduktion og økologiske rødvine

Chile har et meget favorabelt klima til vin og placeringen giver vinerierne optimale forhold, og Chile er især velegnet til økologisk vindyrkning. Den geografiske placering betyder blandt andet, at man ikke har de samme behov for at gribe ind mod skadedyr, som eksempelvis i Europa. Errazuriz har meget fokus på klimaet og praktiserer bæredygtig vinproduktion i videst mulige omfang, så druerne dyrkes primært efter økologiske principper. Det vil sige, at der ikke sprøjtes eller gødes på markerne med andet end naturligt gødning i små mængder. Huset er endnu ikke certificeret officielt, så derfor er vinene produceret på økologiske principper.

Errazuriz introducerede allerede tilbage i 2008, som det første chilenske vineri, letvægtsflasker for at reducere CO2-udslip ved både produktion og transport. I 2010 indviede man det nye, bæredygtige vineri, Don Maximiano Icon Winery, i Aconcagua Valley, som officielt blev godkendt året efter som bæredygtig virksomhed. 

Errazuriz opdeler selv sine vine i fire overordnede kategorier:

  • Estate Reserva: Husets basis, hvor kvaliteten allerede er langt foran de fleste chilenske vinhuses bedste vine.
  • Reserva: Fra specialudvalgte vinmarker. En videreudvikling af Estate Reserva-vinene, som ofte får en både lidt længere og mere intens fadlagring. Herunder finder du den populære Max Reserva-serie.
  • Specialiteter: I denne kategori er vine som Single Vineyard, Wild Fermented, Organic og Late Harvest.
  • Icon wines: Herunder Viñedo Chadwick, Seña, Founder’s Reserve og KAI. Disse vine tilhører ikke alene den chilenske vinelite, men er også rødvine i verdenseliten.

Sena - Chiles bedste rødvine

Sena er Errazuritz' prestigeprojekt, som Eduardo Chadwick grundlagde i samarbejde med Robert Mondavi fra Californien. De brugte fire år på at finde vingården Seña i Aconcagua Valley i Chile, som er placeret på stejle bjergskråninger. Regionen er kendt for regnfulde vintre, tørre somre og kølige stillehavsvinde, der blæser gennem markerne, så det er et perfekt klima til vindyrkning. Oprindelig var vingården på 16 ha, men yderligere 26,5 ha er siden blevet tilføjet. Vinmarkerne er beplantet udelukkende med Bordeaux-sorter, alle gror på nordøstvendte skråninger. Også her er et bæredygtigt og sundt miljø i fokus, og vinen dyrkes efter biodynamiske dyrkningsmetoder. Sena producerer i dag nogle af Chiles bedste vine.

Druer i Chile

Druerne, der benyttes i Chile er overvejende Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Syrah, Grenache og Merlot.

HER KØBER DU BILLET TIL SMAGNINGER