Druerne til denne vin er høstet fra vinmarker i Lujan de Cuyo i Mendoza. Stokkene har en gennemsnitsalder på 30 år. Udbyttet er 45 hl/ha.
Såvel høst og sortering af druerne foregår manuelt. Druerne plukkes i små kurve med 20 kg i hver, for ikke at beskadige druerne. Omhyggelig sortering udføres ved håndkraft forud for vinfremstillingen med henblik på at udvælge de bedste druer.
40% af vinen er lagret på fransk egefade i 12 måneder. Herefter klares vinen med æggehvider.
En 100% Cabernet Sauvignon med intens rød farve. Duften er koncentreret, aromaen er fyldt med toner af modne, mørke bær, som brombær. Virkelig en fyldig og flot vin, med smag af moden røde bær, solbær og vanille. Saftig og frugtagtig, med antydninger af kaffe og læder. En fyldig vin med silkebløde tanniner og lang, rund finish.
Velegnet til svine- og oksekød, vild, fjerkræ og kraftige oste.