Victor Huet anskaffede sig Haut-Lieu marken tilbage i 1928, og dermed lagde grunden til Domaine Huet. Le Haut Lieu er på 9 ha med lerholdige jordbund og ligger på Vouvrays Première Côte - altså de bedst beliggende skråninger, hvor samtlige grand cru-parceller er samlet. Vinene fra marken "Le Haut Lieu" giver altid den mest åbne og tilgængelige af Huets tørre vine. Der dyrkes udelukkende chenin blanc - eller pineau blanc de la Loire, som de lokale kalder druen. Hovedparten af vinstokkene er mellem 30 og 50 år gamle.
Manuel Høst finder sted i det sene efterår, med 2-3 gennemgange af vinrækkerne for at sikre, at druerne høstes ved optimal modenhed. Efter presning vinificeres halvdelen af mosten i ståltanke og den anden halvdel i en kombination af store og små egefade. Der anvendes udelukkende naturgær. Vinen lagres i 6 måneder, hvorefter den filtreres let og aftappes.
I den tørre udgave af Le Haut Lieu fremstår duften med elegante noter af gule frugter, saftig fersken og moden pære, der skaber en harmonisk og nuanceret oplevelse. I takt med at vinen iltes, træder fine autolytiske toner frem og leder tankerne hen på champagne. Hver gang man dufter, opdages nye facetter. I smagen udfolder vinen sig langsomt med en silkeblød elegance, og man lader sig uundgåeligt rive med af Huets fortryllende og komplekse univers.