Cabernet Sauvignon i klassisk Columbia Valley stil med intense røde bær, et strejf af vanille og pikante toastede noter fra 12 måneders fadlagring, hvoraf 25% er nye franske fade og 8% er nye amerikanske. Vinen har silkebløde tanniner. Den er velstruktureret og balanceret. Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon tilsat lidt Syrah, Merlot, Malbec, Petit Verdot, Grenache og Cabernet Franc.
Druerne til Cabernet Sauvignon Limited Edition kommer fra nogle af de ældste vinmarker i Columbia Valley i østlige ende af Washington State. Vinens etiket er da også en hyldest til den første kvalitetsvin, som Chateau Ste. Michelle flaskede i 1967. I Columbia Valley er betingelserne perfekte til at skabe den elegance og struktur, vi især forbinder med fransk Cabernet, og den intense frugt, som har gjort de oversøiske rødvine så populære.
Nyd Cabernet Sauvignon Limited Edition til simreretter med f.eks. oksekød, lammekød, kalv og andebryst.
Chateau Ste. Michelle i Washington State er et af USA's mest berømte vinhuse, grundlagt i 1934. Udover at være et af de ældste vinhuse, er Chateau Ste. Michelle også det absolut største vinhus i Washington State og står for ca. 50% af statens vinproduktion. Filosofien på Chateau Ste. Michelle er at kombinere klassisk, europæisk vintradition med 'New World-innovation'.
Til det har huset engageret vinmagere fra toscanske Antinori og den tyske Riesling-ekspert Dr. Loosen - vinmageren fra Mosel. Chateau Ste. Michelle står sammen med Stag's Leap Wine Cellars for nogle af USA's officielt bedste vine.