Gratis fragt ved 999,-

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Tawny

Tawny Port er den ene af de to overordnede portvinstyper, der findes. Det, der kendetegner smagen af portvin af Tawny-typen er, at den bærer præg af nødder, krydderi og karamel. Tawny Port findes i tre forskellige udgaver, nemlig klassisk Tawny, Tawny med alder og endelig Colheita (Vintage Tawny portvin). Nederst på siden kan du se en kort beskrivelse af de tre forskellige typer af Tawny portvin. Se vores store udvalg af Tawny herunder. 


De forskellige portvine af Tawny-typen

Klassisk Tawny er typisk en blanding af flere årgange. Portvinen lagres længere tid på små egetræsfade, hvilket gør, at vinen bliver iltet mere og dermed hurtigere, end på store fade. Det betyder også, at portvinen er klar til servering ved aftapning fra fadene. 

Tawny med alder blandes også fra flere årgange. Alderen henviser til, hvor gammel vinen vurderes til at være ved tapning. På disse flasker portvin angives vinens gennemsnitlige alder og tappeåret på flasken. Tawny med alder findes typisk i 10-, 20-, 30- og 40-års udgaver. Jo ældre portvinen er, jo højere bliver prisen.

Colheita (Vintage Tawny portvin) betyder høst på portugisisk og det angiver dermed årgangen, og derfor kan den betragtes som Vintage Tawny. Colheitas portvin skal ligge på fad i minimum syv år, inden de må tappes på flasker, hvorimod en vintage portvin maksimalt må ligge på fad i 2,5 år, men ligger dog typisk længere. Colheita portvine betragtes sammen med Vintage ports som nogle af de absolut bedste portvine, der findes. Her angives både høst- og tappeår også på portvinsflasken.

HER KØBER DU BILLET TIL SMAGNINGER