Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling


2019 Alvaro Palacios, Propiedad, Rioja

2019 Alvaro Palacios, Propiedad, Rioja

395,00 DKK

En elegant og karakterfuld Rioja. Til Propiedad er druesammensætningen 40% Grenache og 45% Tempranillo.

Propiedad H. Remondo er skabt på Garnacha fra gamle vinstokke i Valfrío-området, nærmere bestemt markerne Las Mulgas, Valviejo og Corral de Serrano. Vinmarkerne ligger omkring 650 meters højde med udsigt over Ebro-dalen, hvor det krævende klima giver druerne både friskhed, koncentration og stor aromatisk kompleksitet.

Druerne høstes manuelt og sorteres omhyggeligt ved ankomsten til vineriet. Efter afstilkning gennemgår druerne maceration og gæring i træfade, hvorefter vinen gennemgår malolaktisk gæring. Herefter lagres den i 18 måneder på store foudres, så frugten bevares, mens vinen samtidig får større dybde og kompleksitet.

Propiedad H. Remondo er både elegant og raffineret med fine noter af ribs, jordbær og modne kirsebær. Garnacha giver vinen en saftig og frisk frugtkarakter, mens lagringen tilfører krydderi, struktur og en diskret spansk varme.

En Rioja med en næsten burgundisk elegance, hvor friskhed og finesse går hånd i hånd med koncentration og kompleksitet.

Velegnet til krydrede retter, mørkt kød og kraftige oste.

Alvaro Palacio er om nogen synonym med den nye generation i Spanien, og hans prestigevin l´Ermita er sammen med Pingus og Vega Sicila blandt de førende spanske kultvine.Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja. Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk-vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvaro sin første vinmark, Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l'Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive "negociant"-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 ha vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer.

Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Model/Varenr.: 1983
stk.

Bemærk: når du køber vin, indeholder vine sulfitter med mindre andet er angivet.

Kategori: Det perfekte vinglas

Varer
Pris
Note
Antal
Type Rødvin
Årgang 2019
Indhold 75 cl
Alkohol 14,5%
Land Spanien
Område Rioja
Vinhus Alvaro Palacios
Køb billet til vores smagninger