Fra Spaniens absolut mest eksklusive Cava-producent. Stilren og forførende - nænsomt behandlet efter den klassiske Méthode Traditionelle - elegant, blidt mousserende cava med unik smagspalet. Cava de la Familia er en Gran Reserva og har lagret på gærrester i minimun 30 måneder. Fra den lange lagringstid har cavaen fine autolytiske noter af toast, nødder og brioche i såvel duft som smag. Druesammensætningen er de klassiske spanske druer Macabeo, Parellada og Xarel-lo. Alle dyrket økologisk.
Vinen er velegnet som aperitif, lys fisk, skaldyr, salater og risotto
Firmaet Juvé y Camps, der blev grundlagt i starten af 1900-tallet, har siden da opnået ry for at være Spaniens bedste Cava-hus. Deres produktionsmetoder må dog også betegnes som absolut kompromisløse - her skyes ingen midler for at opnå den bedste kvalitet. Med denne mentalitet kan det ikke undre nogen, at Juvé y Camps gang på gang roses til skyerne, for eksempel af vinskribenten Robert Parker, som kort og godt siger "...Den bedste producent af mousserende vin i Spanien er Juvé y Camps...".
Reserva de la Familia bærer betegnelsen Corpinnat frem for Cava. Corpinnat er en sammenslutning af producenter, der arbejder for at fremhæve de bedste mousserende vine fra Penedès. Medlemskab kræver blandt andet 100 % økologiske vinmarker, håndhøstede druer, vinificering på egen ejendom, minimum 18 måneders lagring og fokus på lokale druesorter som Xarel·lo, Parellada og Macabeo.