Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling


2015 Château Pontet-Canet, 5. Cru Classé

2015 Château Pontet-Canet, 5. Cru Classé

1.200,00 DKK

Intet mindre end fantastisk! En helt utrolig aroma af hindbær, crème de cassis, tobaksblade, en fin mineralitet og en smule blyant, som for mange vil være et kendetegn hos vine fra Pauillac. Fyldig og opulent, rund vin med flotte, saftige og modne tanniner, der slynger sig om mørke kirsebær, blommer, tobak og lavendel.

 

Jean-François de Pontet havde skabt et navn for sig selv ved hoffet i Versailles, da han vendte hjem til Guyenne og blev guvernør i Médoc. I 1705 købte han nogle få tønder land nord for landsbyen Pauillac og skabte der en vinmark. Nogle få år senere, købte de Pontet en del parceller ved navn Canet. Han lagde sit navn til og Château Pontet-Canet var født. Godt og vel 100 år senere blomstrede châteauet og blev ét af de få, der kom med i Napoleon d. Tredjes berømte klassifikation i 1855. I 1865 skiftede châteauet hænder til Herman Cruse. I 1975 blev det købt af Guy Tesseron og det er stadig Tesseron-familien, som også er kendt for cognac, der ejer Château Pontet-Canet.

Der er næppe andre af de klassificerede châteauer i Medoc, som har udvist den samme fremgang som netop Château Pontet-Canet i nyere tid. For Alfred Tesseron har med stor succes gennemført en rejse fra konventionel drift til økologi og biodynamik. Med en kendetegnende gejst og passion, har Tesseron og régisseur Jean-Michel Comme bevist, at man kan skabe vin i verdensklasse i samspil med naturen. Filosofien har været at begynde helt forfra med helt nye metoder. Vinstokkene er sundere og druerne smukkere og vinene er blandt de mest prestigefylde i Bordeaux.

Langsomt, men sikkert har vinstokkene gennemgået en revolution på Château Pontet-Canet. De første biodynamiske forsøg blev gjort i 2004 på 14 hektarer. Vinene herfra var ganske enkelt fremragende, så Alfred og Jean-Michel tog skridtet fuldt ud og konverterede hele Château Pontet-Canet til biodynamik. En beslutning, som er en evig udfordring, som kræver absolut dedikation, men som også giver resultater og løfter ejernes viden om slottets terroir og naturens indvirkning.

 

Vinen er et Bordeaux-blend af Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot, og har stort lageringspotentiale.

 

 

Model/Varenr.: 6104
stk.
Type Rødvin
Årgang 2015
Indhold 75 cl
Alkohol 13,5%
Land Frankrig
Område Bordeaux, Pauillac
Vinhus Chateau Ponte-Canet
Køb billet til vores smagninger