2019 Weingut Grans-Fassian Trittenheimer Riesling Kabinett er et rigtig flot eksempel på, hvorfor Mosel-Kabinett er noget af det mest charmerende, man kan drikke. Det er en vin med stor drikkeglæde, men samtidig med seriøsitet og lagringspotentiale. Et skoleeksempel på Mosel Kabinett: lav alkohol, svævende lethed og en perfekt balance mellem den delikate frugtsødme og den ranke skifersyre. En vin, der både kan nydes alene og til krydrede retter – og som samtidig viser, hvorfor Riesling er en af verdens mest lagringsværdige druer.
Om Grans-Fassian
Verband Deutscher Prädikatsweingüter-producenten Weingut Grans-Fassian ligger i den lille by Leiwen i hjertet af Mosel. Vingården kan føre sin historie helt tilbage til 1624, og drives i dag af 13. generation, hvor datteren Catherina Grans overtog ledelsen efter sin far Gerhard Grans. Familien råder over cirka 12 hektar, hvoraf omkring 90 % er Riesling. De blev medlem af VDP i 2001, hvilket er en af Tysklands højeste kvalitetsgarantier.
Selvom huset især er kendt for sine tørre Grosses Gewächs-vine, laver de også nogle fremragende Kabinett-vine med klassisk Mosel-elegance.
Husets vigtigste marker:
Trittenheimer Apotheke
Leiwener Laurentiuslay
Dhroner Hofberg
Piesporter Goldtröpfchen
Alle er kendt for deres stejle skiferskråninger, som giver Riesling dens karakteristiske mineralitet.