Gratis fragt fra 999 kr.

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling


Winemakers Dinner med Bodegas Valduero, Lørdag den 31. oktober 2026 på Bistro No1, Nykøbing Mors

Winemakers Dinner med Bodegas Valduero, Lørdag den 31. oktober 2026 på Bistro No1, Nykøbing Mors

999,00 DKK

Bistro No1 i Nykøbing Mors og Pedersborg Vin har fornøjelsen at invitere til WINEMAKERS DINNER.

Lørdag, den 31. oktober 2026 kl. 18.00. En aften med god gastronomi og dejlige vine fra Bodegas Valduero.

Bodegas Valduero er blandt de 10 bedste vinhuse i Europa.

Bodegas Valduero, er et stolt spansk vinhus beliggende i Ribera del Duero, og har med flere generationers erfaring i druer og klima virkelig markeret sig selv på vinsiden.

Valduero laver kun vin i de årgange, der er gode nok til netop deres vine. Det betyder, at der altid er en uhørt høj kvalitet i vinen.

Smagningen kommenteres på engelsk af Alfonso Gonzalez fra Bodegas Valduero.

Program:

18.00: Ankomst

18:00-22:00: Middag med vine

Følgende vin er på menuen: 

Cava - Juvé y Camp - Brut Nature
Valduero Blanco
Terra Alta 2 Maderas
Una Cepa
Terra Alta Reserva 2 Cotas
Terra Alta  Racimos – Gran Reserva

Spansk inspireret menu. Menu opdateres senere.

Kaffe og Petit Fours

23:00: Tak for i aften

Hvis du ønsker overnatning i forbindelse med Winemakers Dinner kontakt Hotel Steenbergs.

Tel 7240 7000 

 

 

 

 

Model/Varenr.: 1310_No1 nykøbing
stk.

Bemærk: når du køber vin, indeholder vine sulfitter med mindre andet er angivet.

Lidt om Bodegas Valduero
Spanske Bodegas Valduero blev grundlagt af Gregorio Garcia Álvarez i 1984 i Ribera del Duero, og er et af de ældste vinhuse i Ribera del Duero. Dengang var Ribera del Duero domineret af co-operativer, og ingen havde interesse i at dyrke vinmarkerne i området på grund af det tørre klima og det lave udbytte. I dag er Ribera del Duero ét af Spaniens mest eftertragtede vinområde.

Bodegas Valduero, der drives af grundlæggerens to døtre; Yolanda Garcia Viadero og Carolina Garcia, har i dag status som ét af Europas bedste vinhuse. Vejen dertil har være lang for i 1984 havde Bodegas Valduero ingen vingård, ingen berømte marker og ingen lang historie bag sig. Alt er bygget op fra ægte pionerarbejde og drømmen om at producere specielle vine med substans og kraft, og som kan modne og lagre i mange år.

Bodegas Valduero har 200 hektar lavtydende vinmarker, hovedsageligt tilplantet med Tinto Fino (Tempranillo). Markerne er højt beliggende (ca. 800-950 meter), hvilket betyder, at der er stor temperaturforskel på dag og nat. Den næringsfattige, tørre jord og de svingende temperaturforskelle forlænger modningssæsonen af druerne, og resultatet er vine med stor kompleksitet og levende syre.

Vinmarkerne dyrkes efter økologiske principper. De lave busk-vine høstes med håndkraft og sortering foregår ligeledes med håndkraft. Selvom det er meget tørt i Ribera del Duero med kun 500 mm regn årligt, anvendes der ikke kunstvanding hos Valduero. Det betyder, at vinstokkenes rødder må trænge dybt ned i undergrunden for at finde vand.

Bodegas Valduero er specialister, når det kommer til Tempranillo, og alle deres vine frigives først, når de er klar, og ikke ‘bare’ så snart reglerne tillader det. Deres vine er kendetegnede ved stor kompleksitet, elegante og balancerede vine med stor lagringspotentiale.


 

Type Winemakers Dinner, lørdag 31. oktober 2026 kl. 18.00 på Bistro No1, Nykøbing Mors
Vinhus Winemakers Dinner med Bodegas Valduero
Køb billet til vores smagninger